Landart i lilleputternes land
Alder 4 - 8 år

Landart er en kunstretning, hvor naturen spiller en vigtig rolle, et krydsfelt mellem skulptur og landskabsarkitektur. I denne workshopfortælling rejser børnene rundt i verden og møder kunst af Walter de Maria, Robert Smithson, Cristo og Andy Goldsworthy.
Børnehaven og dens omgivelser er selve kunstrejsen. På udvalgte steder og poster i institutionen skaber børnene landart. 40 meter lange gren-slanger, vasketøj i form af orange flagrende munkeklæder, der lyser op og sand/ salt billeder vokser frem. Ved fælles hjælp udfolder børnene små og store værker af naturens materialer. Workshoppen giver nye perspektiver på, hvordan kunst kan skabes og kan være med til at så en spirende forbindelse og ansvarsfølelse for naturen.